Topstyret vinduer

Topstyrede vinduer er både en traditionel og samtidig moderne og tidløs løsning, der passer til de fleste boliger. Og kombinationen af design og nem betjening gør de topstyrede vinduer til nogle af vores mest populære produkter.

På det topstyrede vindue er grebet placeret midt på nederste ramme. Topstyringsbeslagene er monteret i rammens øverste sider, og ved åbning udskydes rammens nederste del, mens den øverste del af rammen samtidig bevæger sig lidt ned og ind.

De topstyrede vinduer er med deres trinløse åbning nemme at betjene. Ved åbning kan rammen fastholdes i en ventilationsstilling, der forneden giver en åbning på 1-2 cm. Ved større åbning styres rammen af friktionsbremser i topstyringsbeslagene. "Bremsekraften" kan ved enkle operationer justeres, og det skal i den forbindelse sikres, at friktionen er den samme i begge sider. (Bemærk, at friktionsbremsen ikke sikrer rammens stilling under større vindbelastning).

Topglide

Skal dine vinduer monteres i et rum, hvor der er høje krav til brandsikkerhed og flugtveje, er et vindue med topglide-funktion en oplagt løsning.

Topglide-beslagets konstruktion og funktion ligner et topstyret beslag, men har den væsentlige forskel, at rammen ikke glider nedad ved åbning af vinduet. Det gør vinduet med topglide-funktion velegnet til bygninger eller rum, hvor der stilles høje krav til fx brandveje, og hvor kravet om redningsåbning ikke kan opfyldes med et topstyret beslag.

Topvende

Topvendebeslaget bliver også kaldt for ”pudsebeslag”, fordi det gør det muligt at pudse vinduets udvendige side indefra. Derfor er vinduet ideelt, hvis du bor i lejlighed, eller hvis det skal monteres i et rum på boligens førstesal.

Med topvendebeslag kan vinduesrammen udskydes og vendes helt rundt uden for karmen, og det er den funktion, der gør, at rudens udvendige side også kan pudses indefra. Det er en fordel, hvis du bor i lejlighed, eller hvis vinduerne er placeret på boligens første sal.

Rammens betjening sker med et greb midt i underrammen, og ved en åbning på 1-2 cm kan rammen fastholdes i en ventilationsstilling.

Vores topvendebeslag er forsynet med børnesikring, som forhindrer, at rammen åbnes mere end ca. 10 cm. Når rammen vendes helt rundt, sker der en fastholdelse i pudsestillingen, og rammen kan i øvrigt åbnes til en vilkårlig vinkel. Bemærk dog, at rammens stilling da ikke er sikret ved større vindbelastning eller anden påvirkning.


Herunder kan du se vores store udvalg af topstyrede vinduer.

  •  
View the embedded image gallery online at:
https://ptvinduer.dk/vinduer/topstyrede-vinduer#sigProId6d5f7958d1