TIL FORBRUGEREN

 

Tillykke med Deres nye PT ALU:TRÆ vinduer/døre, som vi håber, at De vil få glæde af i mange år fremover.

Fremstillingen af vore elementer bygger på håndværksmæssige traditioner kombineret med moderne teknik. Resultatet er et kvalitetsprodukt, som med almindelig vedligeholdelse vil kunne holde i mange år.

Hvor ofte:

-  Rengøring foretages mindst hver 6. måned. Facader beliggende i nærheden af stærkt forurenede kilder, såsom industriområder og ved kyster skal rengøres mindst hver 3. måned.

-  Vindues- og dørkarme/rammer i jordhøjde bør rengøres oftere, f.eks. kan rengøring foretages samtidig med pudsning af vinduesglas.

Hvad gør man:

-  Rengøring af pulverlakerede overflader udføres med vand tilsat svage vaskemidler, evt. autoshampoo med voks. Rengøringen bør foretages med blød børste eller blød svamp med rigeligt væske.

-  Sørg for grundig efterskylning med rent vand, da de fleste rengøringsmidler indeholder afspændingsmidler.

-  Vand aftørres med gummiskraber eller vaskeskind, så kalkpletter undgås.

-  Hvis der ikke bruges autoshampoo, anbefaler vi at overfladen voksbehandles 1-2 gange pr. år.

Hvad gør man ikke:

-  Brug af vaskemidler, som indeholder slibemidler eller opløsningsmidler, vil kunne skade belægningen.

-  Hård børstning eller skrubning vil kunne give skæmmende skader i pulverlakeringen og må derfor undgås. Endvidere må der ikke bruges haveslange/højtryksrenser til rengøringen, da dette kan resultere i utæthed.

 

Med venlig hilsen

PT VINDUER A/S